”Kære Sofie og Mathias; det er rigtig dejligt at I gerne vil være pædagog og mekaniker, men her i byen uddanner vi altså kun slagtere”

Denne overskrift er naturligvis fri fantasi – men forestil jer at det var virkelighed – så ville der lyde et ramaskrig landet over og ministre ville blive kaldt i samråd.

Men faktisk svarer det til, hvad mange forældre og pårørende til unge med særlige behov står model til. I disse uger er tusindvis af elever ved at færdiggøre deres grundskole eller ungdomsuddannelse og skal snart til at vælge imellem alverdens uddannelser på landets mange uddannelsesinstitutioner. De fleste har højst sandsynligt selv været med til at vælge, hvor de skulle hen. At vælge uddannelse er jo at vælge identitet. Sådan lød en overskrift i et landsdækkende dagblad på et tidspunkt. Og det er netop mange gange gennem vores uddannelsesvalg og efterfølgende job eller karriere, at vi viser verden, hvem vi er – i hvert fald i vores professionelle virke. 

Hvis man som barn vil være fx sygeplejerske, er det formentlig i høj grad en kombination af, at man både har en interesse for andre mennesker og et solidt omsorgsgen.  Og at man har talent for at omgås andre på en omsorgsfuld måde. Ofte går talent og interesse jo hånd i hånd.
Vores uddannelsesvalg viser hvem vi er, og er med til at definere hvem vi er som mennesker. Vi bliver noget, vi interesserer os for. Og langt hovedparten af os har lov til at forfølge den drøm, vi nu engang har.

 

Men for nogle er realiteterne helt anderledes!

Forestil dig, at din datter har et brændende ønske om at blive frisør! Eller din søn altid har nørklet med biler og gerne vil gøre det til en levevej. Eller omvendt for den sags skyld. Og så får at vide, at den eneste mulighed, der findes, er at blive konditor! Som forældre vil man selvfølgelig sit barn det bedste – og kan man se, at det er en interesse, der virkelig er gangbar, vil man gøre alt for at det lykkes – og i den grad kæmpe imod påtvungne valg.

For et ungt menneske med særlige behov står alle døre i forvejen ikke åbne. Realismen sætter grænser. Men alle kan noget og langt de fleste har en interesse for noget. Og derfor er det heller ikke rimeligt, at så mange unge i dag tvinges ind i lokale eller kommunale tilbud, der måske ikke kan tilbyde det felt eller den linje, der kan få et ungt menneske til at blomstre. En elev, der brænder for at arbejde med computere bliver hverken gladere eller mere selvforsørgende af at sidde i et krea-værksted.

Det er efterhånden velkendt, at indflydelsen på eget uddannelsesvalg for mange unge med særlige behov er nærmest ikke-eksisterende. De får simpelthen ikke noget valg. Og det er hverken moralsk eller lovgivningsmæssigt i orden.

Daværende undervisningsminister Ellen Trane Nørby var da også helt klar i spyttet, da hun i juni sidste år besvarede, folketingsmedlem (S) Karin Gaardsteds spørgsmål: ”Finder ministeren det rimeligt, at unge med særlige behov tilknyttet en særligt tilrettelagt uddannelse (STU) i de fleste kommuner ikke har reel mulighed for indflydelse på eget uddannelsesvalg, men skal tage det ene tilbud, kommunen tilbyder, selv om den unges interesser og evner går i en helt anden retning, og såfremt lovgivningen ikke giver den unge mulighed for et reelt frit valg af uddannelse, vil ministeren så arbejde for dette?”

Svaret lød: ”Det er ikke i overensstemmelse med loven, hvis unge med særlige behov ikke har mulighed for indflydelse på eget uddannelsesvalg.”

Bekendtgørelse om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov:

§ 5. Ungdomsuddannelsen skal i videst muligt omfang tilrettelægges under hensyntagen til den unges kvalifikationer, modenhed og interesser. Ungdomsuddannelsen skal udgøre et planlagt og koordineret forløb, og der skal sigtes mod progression i den enkeltes udvikling. Der skal fokuseres på den unges potentialer i forhold til eventuel videre uddannelse og beskæftigelse.

På Ud i Fremtiden – messen for unge med særlige behov som afholdes rundt om i landet i løbet af september kan fagfolk, forældre og pårørende – og ikke mindst de unge selv opleve nogle af de tilbud, der eksisterer og møde kræfterne bag.