UU Vejle og  Ud i Fremtiden indbyder til

forårsmessen for unge med særlige behov 2020

 

DGI Huset Vejle

Torsdag den 23. april
Kl. 09.30 – 15.00
kl. 16.00 til 18.00 - Elev- og forældreaften

 

En årlig samlet uddannelsesmesse for unge med særlige behov!
 

Ud i Fremtiden og UU Vejle arrangerer nu en årlig uddannelsesmesse for unge med særlige behov i DGI Huset. Som sædvanligt vil UU Vejle også bemande messens stand med Vejledning.

Vejle er Danmarks 5. største kommune og med sin centrale placering er det en perfekt placering. UU Vejle har desuden en målsætning om at ALLE unge skal have en ungdomsuddannelse og for unge med særlige behov vil dette i mange tilfælde være en STU.
Samtidig har mange ungdomsuddannelser har også oprettet særligt tilpassede uddannelser til denne gruppe af elever.


Messen vil fortsat have fokus STB - Særlig Tilrettelagt Beskæftigelse.

Særlig Tilrettelagt Beskæftigelse bør være den naturlige vej efter en STU. Efter 14 år med STU-loven er der rigtig mange unge, der er kommet godt på vej og har gennemført succesfulde STU-forløb. På messen vil vi samle alle gode kræfter indenfor rådgivning, tilbud og formidling af beskæftigelse til unge med særlige behov. Der findes mange forskellige tilbud både blandt private og offentlige, mentorordninger, efterværnsordninger, kompenserende ordninger, isbryder, personlig assistance med videre.

Ud i Fremtiden er en messe der bestræber sig på at favne de unge med særlige behov, deres familier og pårørendes mangeartede udfordringer. Det gælder lige fra opholds- og bosteder, uddannelse (STU mv.), efterværn, hjælpemidler i hverdagen og til undervisningsbrug samt jobmuligheder og beskæftigelse.

Ud i Fremtiden er en oplagt mulighed for at møde de unge, deres familie, vejledere og sagsbehandlere, og præsentere jeres tilbud og muligheder. Vi håber at se en masse både velkendte og nye ansigter - vi glæder os til inspirerende en dag sammen med jer.

Forældre inviteres til at tage med klassen på turen hen og besøge messen! 

De fleste forældre interesserer sig i deres børns valg af uddannelse og fremtidsmuligheder det gælder ikke mindst på vores område. Ud i Fremtiden har opfordret skoler og specialklasser til at inviterer forældrene og pårørende med på messebesøget, hvilket mange har været rigtig glade for og haft positive erfaringer med. 

Tilmelding af jeres besøg åbner her på siden i november.

Messemagasin sendes til forberedelse af messebesøg!
De forhåndstilmeldte besøgende skoler og -klasser får tilsendt Magasinet for unge med særlige behov - 14 dage før messen.